Spring til hovedindhold

Tænketanken Trafiksikkerhed

Hvert år bliver over 7.000 personer bragt ind på landets akutmodtagelser med alvorlige skader efter trafikulykker. Mange af ulykkerne optræder ikke i de officielle statistikker og glemmes derfor i trafiksikkerhedsarbejdet. Især cyklister og gående betaler prisen for dette. Trafiksikkerhed er en samfundsudfordring som kræver et klart beslutningsgrundlag. Dét støtter vi via vores arbejde.

Nørreport oppefra.jpg

Vores vision:

 

 

"Det er en ret for alle - børn, unge, voksne og ældre - at kunne færdes i trafikken uden at komme til skade."

Vores Mission:

Vi udfører og formidler uafhængigt, evidensbaseret vidensarbejde på trafiksikkerhedsområdet. 

Vi fremsætter forslag til initiativer, indsamler data og gennemfører analyser, der fremmer trafiksikkerheden. 

Vi bidrager til øget offentligt fokus på trafiksikkerhed.

Vi sikrer, at trafiksikkerhed til stadighed ligger højt på den politiske dagsorden, så hver eneste tilskadekommen er én for meget.

Vi påvirker ansvarshavende aktører – både på nationalt og på kommunalt niveau.

Vi forbinder udvikling og anvendelse af viden.

 

Vores fokus:

Tænketanken arbejder for at etablere en samlet viden- og uheldsdatabase i Danmark, der bygger på data fra alle relevante aktører: sundhedsvæsenet, politiet og forsikringsselskaberne.

Tænketanken udfører relevante analyser og udvikler ny viden samt formidler internationale erfaringer om trafiksikkerhed til danske aktører.

Tænketanken sætter fokus på trafiksikkerhedsproblemer, som ikke løftes af andre. Det kan for eksempel være at få overblik over omfanget og alvorligheden af faldulykker for gående, som i dag ikke registreres som trafikulykker.